ORDKLASSE-RACE – Tillægsord

🏁 Halvtreds felter, og hvert eneste kræver et tillægsord i en bestemt grad

Hvad gør du med den elev, der bruger sjov om alt fra en film til en madpakke?

Spillet er en A3-spilleplade med 50 felter. Lander barnet på et tal, slår det op i oversigten og gør det, der står: siger et tillægsord i en bestemt form, gradbøjer det, eller sætter det i en sætning. Der følger 27 billedkort med bagside, husets egne spilleregler og en tom skabelon, så I kan skrive jeres egne regler. Pladen kan også printes i A4.

Ordklasserne er svære, fordi de ikke kan ses på ordet: kun brugen afgør, om et ord er navneord, udsagnsord eller tillægsord. Husets ordklassematerialer går derfor efter brugen frem for efter definitionen. Barnet skal sige ordet i en sætning, bøje det, jagte det i et billede eller finde vej efter det, og det er dér forskellen viser sig af sig selv.

Sådan kan I bruge materialet
Print materialet i 100 % / faktisk størrelse. Spillepladerne skal på A3, resten på A4, og det hele kan lamineres, hvis det skal bruges af flere hold. Begynd med én ordklasse ad gangen: tre på samme tid er for meget, og når den første sidder sikkert, tager den næste halvt så lang tid.

I kan også:
– kræve, at ordet bruges i en hel sætning, før det tæller
– spille med kun én ordklasse og lægge de andre til senere
– lade barnet skrive sine egne regler ind i den tomme skabelon
– bruge billedkortene alene som ordforrådsøvelse uden spillet
– lade to børn rette hinandens bøjninger i stedet for at spørge en voksen

📄 Det får du:
– 1 spilleplade i A3 liggende, kan også printes i A4
– 27 billedkort med bagside over 6 A4-sider
– Spilleregler på 2 sider i A3
– Skabelon til at skrive jeres egne spilleregler

🎯 Materialet er velegnet til
– 2. til 5. klasse, hvor ordklasserne skal på plads
– elever, der kan definitionen, men ikke kan finde ordklassen i en tekst
– bøjning i ental og flertal, nutid og datid og gradbøjning
– stationsarbejde, makkerarbejde og vikartimer
– hjemmet, hvor grammatik skal ligne et spil

💚 finurligt fif
Kræv, at ordet bruges i en sætning. Et tillægsord alene siger ikke noget; det er først, når det skal sidde på et navneord, at barnet kan mærke, om det passer.