Hvordan når du både den elev, der læser tykke fantasybøger under bordet, og den, der stadig staver sig igennem hvert ord, i den samme dansktime?
Du har 25 elever, 45 minutter og ét fælles mål. Nogle er færdige efter ti minutter og keder sig. Andre er ikke kommet i gang, når klokken ringer. Det er ikke, fordi du ikke ser dem. Det er, fordi der kun er én af dig.
Differentiering lyder som endnu en opgave oven i alt det andet. Men det behøver ikke betyde 25 planer. Her får du fem greb til danskundervisningen, som kan bruges i morgen, og til hvert greb et bud på, hvordan det gøres uden at forberedelsen vokser dig over hovedet.
Hvad er undervisningsdifferentiering?
Undervisningsdifferentiering betyder, at undervisningen tilrettelægges, så den enkelte elev bliver udfordret dér, hvor eleven er. Det står også i folkeskoleloven: undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Differentiering er ikke en helt anderledes undervisning til hver elev. Klassen arbejder stadig med det samme emne og taler sammen om det. Forskellen ligger i tre ting, du kan skrue på:
– Hvad eleven arbejder med: teksten, ordene, mængden
– Hvordan eleven arbejder: alene, i makkerpar, med eller uden støtte
– Hvad eleven viser til sidst: en tekst, en tegning, en fremlæggelse
Du behøver ikke skrue på alle tre på én gang. Ofte er det nok at give opgaven et lavt gulv og et højt loft: alle kan komme i gang, og ingen løber tør.
1. Brug differentierede læseopgaver
Den enkleste differentiering i dansk er teksten. Når alle læser om det samme emne, men i hver sin sværhedsgrad, kan klassen stadig tale sammen bagefter. Det er dét, der gør forskellen: eleven, der læser den lette tekst, sidder ikke udenfor, når samtalen begynder.
Giv gerne teksten den samme opgave på tre niveauer. Grøn: find to ting i teksten. Gul: forklar, hvorfor personen gjorde, som hun gjorde. Rød: skriv, hvad der sker bagefter. Lad eleven vælge selv, og vær nysgerrig på valget frem for at rette det.
Vores 50’er-læs i sportstema, niveau 1 har halvtreds korte tekster på seks til otte linjer, hvor barnet læser tre gange, tegner og skriver ét ord af. Niveau 2 i samme tema har længere tekster og en sprogopgave til hver. Tallet på forsiden er niveauet, ikke klassetrinnet, så ingen behøver vide, hvem der har hvilket hæfte.
Derhjemme: Når I låner bøger på biblioteket, så prøv femfingerreglen. Barnet læser en side og holder en finger op for hvert ord, der driller. Fem fingre betyder, at bogen er for svær lige nu, og så kan den læses højt i stedet.
2. Inkluder differentierede skriveopgaver
I skrivning kan du ofte lade opgaven være den samme og differentiere på støtten. Nogle elever har brug for en ordliste og en sætningsstarter. Andre har brug for et krav, der skubber dem videre: brug tre tillægsord, skriv en slutning, der overrasker, eller skriv den samme historie fra en anden persons synsvinkel.
Et skriveark med et billede øverst og mange linjer nedenunder er et godt eksempel på et lavt gulv og et højt loft. Den ene elev skriver én sætning om billedet, den anden skriver en hel side, og begge har løst opgaven.
Sådan er Skriv løs – for de små bygget op: 29 skriveark med et motiv øverst, og forrest et udfyldt eksempel med ordliste og en færdig sætning. Til eleverne, der er kommet videre, giver skriveopgaven Tyggegummimysteriet hele klassen den samme sag med tre mistænkte, et politiark til noterne, fem skriveskabeloner og en tjekliste, eleven selv bruger til sidst.
Har du brug for flere skriveøvelser, der kan skrues op og ned, så læs vores indlæg om kreativ skrivning med fem sjove øvelser.
3. Differentierede mundtlige aktiviteter
I en klassesamtale er det ofte de samme fem elever, der svarer. Resten venter. Det er ikke nødvendigvis, fordi de ikke ved noget, men fordi de ikke kan nå at tænke tanken færdig, før en anden har sagt den.
Giv derfor tænketid, før nogen må række hånden op. Lad eleverne sige svaret til en makker først og derefter til klassen. Så har den stille elev prøvet sætningen af én gang, inden den skal siges højt.
Til gruppearbejde kan du give hver elev en rolle, der passer: ordstyreren, den der læser op, den der skriver ned, og den der fremlægger. Eleven med dansk som andetsprog kan få sætningsstartere som Jeg tror, at … og Jeg er enig, fordi …. Det er en lille støtte, der gør det muligt at være med.
Et sæt med fem timeglas fra 30 sekunder til 10 minutter gør taletiden synlig. Giv hver elev i gruppen et minut på tur, så også den, der taler langsomt, får sin tid, uden at nogen skal afbryde.
Flere mundtlige lege, der kan tages på forskellige niveauer, finder du i vores seks sjove sproglege til danskundervisningen. Har du elever med dansk som andetsprog, så læs også vores undervisningstips til dansk som andetsprog.
4. Brug digitale ressourcer
Digitale redskaber kan fjerne en forhindring, som ellers ville fylde hele timen. Den ordblinde elev kan få teksten læst op og følge med i det, klassen taler om. Den elev, der har svært ved at skrive i hånden, kan få ordforslag og skrive lige så meget som de andre.
Brug skolens oplæsnings- og ordforslagsprogram, og lydbøger til den fælles læsning. Lad det være et redskab til den, der har brug for det, og ikke et krav til alle.
Skærmen er ikke differentiering i sig selv. En app, der giver alle de samme opgaver i samme rækkefølge, er bare et hæfte med strøm. Spørg dig selv, hvad redskabet gør muligt for netop den elev, og slip det, når det ikke gør noget.
5. Differentierede evalueringer
Hvis alle skal vise, hvad de har lært, på samme måde, måler du ofte noget andet end det, du ville. En elev kan have forstået teksten fint og stadig ikke kunne skrive det ned. Lad derfor eleven vælge mellem at skrive, tegne en tegneserie eller fortælle det til dig.
Evaluering behøver heller ikke vente til forløbets slutning. Stil et spørgsmål midt i timen, og lad alle skrive svaret på et whiteboard og holde det op på én gang. Så kan du med et blik se, hvem der har brug for et ekstra eksempel, uden at nogen bliver stillet til skue.
Seks farvede whiteboards i A4 med et prikket gitter på den ene side og en blank overflade på den anden passer til en gruppe ved bordet. Og vil du flytte fokus fra niveau til indsats, så måler læsebarometeret klassens samlede læseminutter, mens læseloggen viser den enkeltes. Målet for loggen sætter du sammen med barnet, så det passer til barnet og ikke til klassen.
Derhjemme: Har I flere børn, der laver lektier ved samme bord, så giv dem den samme opgave med hver sin udfordring. Den yngste finder tre ord, der rimer på sol. Den ældste skriver et digt, hvor de alle er med.
Begynd med én ting
Du behøver ikke gøre alt på én gang. Differentiering bliver lettere, når det er en vane frem for et projekt. Vælg ét af de fem greb og brug det i en måned, før du tager det næste.
Og husk, at de fleste greb her sparer tid på længere sigt. En elev, der arbejder på sit eget niveau, har mindre brug for dig undervejs. Det giver dig ro til at sidde med dem, der har mest brug for dig.
Arbejder du også med grammatik, så se vores indlæg om at arbejde med grammatik i dansk som andetsprog, hvor mange af de samme greb går igen.
💚 finurligt fif
Giv den næste læseopgave tre farver: grøn, gul og rød. Lad eleverne vælge selv, og skriv ned, hvem der vælger hvad. Efter tre uger kan du se, hvem der tør mere, end du troede.
Er du klar til at give hver elev en tekst, der passer? Gå på opdagelse i vores materialer til læseforståelse eller i alle opgaver og læringsspil til dansk.
