Har du også hørt dit barn sige jeg kan ingenting og mærket, at det stak lidt i maven? Det er en af de sætninger, der er svære at høre, fordi du godt ved, at den ikke er sand. Barnet tror bare på den.
Du vil gerne svare rigtigt, men hverdagen har travlt. Og spørgsmålet hvordan styrker jeg mit barns selvværd? lyder, som om det kræver et helt kursus. Det gør det ikke. Selvværd bliver bygget i de små øjeblikke, du allerede har: ved aftensbordet, i bilen og i klassen.
Her får du tegnene at holde øje med, fem fif og idéer efter alder. De er skrevet til forældre, men virker lige så godt i børnehaven og i klassen.
Hvad er tegnene på et barn med lavt selvværd?
Et barn med lavt selvværd råber sjældent højt om det. Mange trækker sig i stedet ind i sig selv, og derfor er tegnene lette at overse. Hold øje med, om dit barn:
– undgår øjenkontakt eller virker usikker sammen med andre
– taler hårdt til sig selv og kun ser sine egne mangler
– siger nej til at prøve noget nyt, fordi det kan gå galt
– sammenligner sig med andre: de andre er meget bedre end mig
– afviser ros eller skynder sig at forklare, at det var held
Ét af tegnene en enkelt dag betyder ikke, at noget er galt. Det er mønsteret over uger, du skal lægge mærke til.
Hvorfor har mit barn lavt selvværd?
Der er sjældent én forklaring. Nogle børn har haft mange nederlag i træk, i skolen eller på banen. Andre har været igennem en flytning, en skilsmisse eller et venskab, der gik i stykker. Og mange mærker presset fra en hverdag, hvor der bliver sammenlignet tidligt.
Når barnet begynder at måle sit værd i præstationer frem for i den, det er, bliver hvert nederlag en dom over hele personen. Det er ikke din opgave at fjerne alle udfordringer. Det er din opgave at vise barnet, at det er lige så meget værd, når tingene driller.
Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
De to ord bliver ofte blandet sammen:
– Selvtillid handler om det, barnet kan: at ramme målet i fodbold eller stave ordet rigtigt.
– Selvværd handler om det, barnet er: følelsen af at være god nok, også når man taber.
Et barn kan have masser af selvtillid i matematik og alligevel have lavt selvværd. Når du vil give dit barn selvværd, skal du derfor flytte blikket fra pokalerne til barnet selv. Dit barn skal mærke, at din kærlighed ikke afhænger af dagens resultat.
De 5 fif: sådan giver du dit barn selvværd
1. Grib dit barn hver gang
Vis, at du er den sikre base. Når noget går galt, skal barnet først mærke, at du er der. Rådet kan komme bagefter.
2. Hør, hvad barnet siger bag ordene
Lyt mere, end du rådgiver. Jeg gider ikke fodbold kan betyde, at det gør ondt at blive valgt sidst. Når du spørger ind i stedet for at løse, mærker barnet, at dets indre liv er vigtigt for dig.
Er det svært at komme i gang, så prøv vores samtaleark om trivsel derhjemme. Det er gratis og har emner som familie, venskaber, skærmtid og konflikter, hver med en lille tegning og en farveskala, så barnet kan pege frem for at forklare.
3. Beskriv indsatsen frem for resultatet
Byt hvor er du dygtig ud med jeg så, hvordan du blev ved. Det andet handler om noget, barnet selv styrer.
I Trivselstanker, den finurlige journal, er der 40 værktøjer, hvor barnet vurderer sin egen indsats og ikke kun sit resultat. Skriv datoen på, så barnet senere kan bladre tilbage og se sine egne fremskridt.
I klassen: Giv feedback på processen, også når svaret er forkert. Du prøvede en ny måde er ros, eleven kan bruge igen.
4. Invitér barnet med til roret
Giv dit barn medbestemmelse, hvor det giver mening. At vælge fredagsmenuen eller rækkefølgen på lektierne fortæller barnet: din mening betyder noget.
Et sæt med fem timeglas på 30 sekunder, 1, 3, 5 og 10 minutter kan gøre det konkret. Lad barnet selv vælge, hvor lang tid opgaven skal have, og se sandet løbe sammen. Så er det barnets plan, ikke din.
5. Vær din egen bedste ven
Dit barn spejler dig. Siger du jeg er så dum, når du taber nøglerne, lærer barnet, hvordan man taler til sig selv. Når du tilgiver dig selv højt, lærer barnet at gøre det samme.
Sætningerne kan også hænge på væggen. Positivt tankesæt: 10 plakater har de sætninger, et barn kan bruge om sig selv, når noget er svært, som jeg kan ikke endnu. Hæng dem i børnehøjde, så de kan læses uden en voksen.
Vil du vide mere om, hvordan tankerne om fejl kan vendes, så læs vores indlæg om at gå fra negativ til positiv med et positivt tankesæt.
Styrk dit barns selvværd med aktiviteter og samtaler efter alder
Alder 0-3 år: tryghed og spejling
I de første år lægger du fundamentet gennem nærvær. Læg telefonen væk og vær på gulvet.
Sæt ord på det, barnet mærker: du blev forskrækket, da tårnet væltede. Det lærer barnet, at dets følelser giver mening, og at man kan tale om dem. Det er også første skridt i at kunne regulere dem, som du kan læse mere om i indlægget om at styrke dit barns reguleringskompetence.
Alder 4-6 år: selvstændighed og ansvar
Børnehavealderen er fuld af kan selv. Lad barnet selv lyne jakken, og vent lidt længere, end du har lyst til.
Giv barnet et rigtigt ansvar, som at dække bord eller fodre katten. At bidrage er en konkret måde at mærke, at man hører til.
I børnehaven: Lad børnene skiftes til at være dagens hjælper. Det er et lille job, men det er deres.
Alder 7-12 år: tankesæt og dialog
Når skolen starter, fylder sammenligningen mere, og samtalen bliver vigtigere.
Samtalekortene om det positive tankesæt har 63 spørgsmål i syv kategorier, og ni af dem handler netop om selvværd. Tag kun den bunke frem og træk ét kort ved aftensbordet. Kortene virker også til elevsamtalen i skolen.
Og lad lektierne være samvær frem for kontrol. Spørg også, hvad der gik godt.
Tre små selvværdsøvelser til alle aldre
– Tre gode ting: Ved sengetid fortæller I hver især tre ting, der gik godt i dag. Én af dem skal handle om noget, man selv gjorde.
– Styrkejagt: Skriv sammen en liste over barnets styrker, og lad barnet selv finde halvdelen. Hæng den på køleskabet eller i garderoben.
– Endnu-sætningen: Hver gang barnet siger jeg kan ikke, siger I begge endnu bagefter.
Hvordan støtter jeg et barn med lavt selvværd?
Siger barnet jeg er dum, er den første indskydelse ofte at sige nej, det er du da ikke. Det er kærligt ment. Men for barnet kan det føles som en afvisning af det, det mærker. Prøv i stedet: Det lyder, som om det er svært lige nu. Vil du fortælle mig, hvad der skete?
Lyt uden at dømme eller fikse. Og brug leg som en skånsom vej ind: at tegne, bygge eller lave mad har intet forkert svar og giver succesoplevelser uden præstationspres.
Fylder tankerne meget over længere tid, påvirker de søvn, appetit eller venskaber, eller taler barnet om ikke at have lyst til at være her, så søg hjælp. Tal med sundhedsplejersken, egen læge eller skolens trivselsperson. Det er ikke et nederlag at bede om hjælp. Det er at gribe barnet.
Arbejder du med selvværd i en hel klasse, finder du idéer i vores indlæg om at styrke elevernes selvværd gennem undervisningen.
Selvværd vokser i de små øjeblikke
Et ekstra øjeblik med at lytte, en ros til indsatsen og en voksen, der selv tør lave fejl. Det er de byggesten, barnet bærer med sig.
💚 finurligt fif
Vælg én sætning, du vil sige oftere i denne uge, fx jeg så, hvordan du blev ved, og skriv den på en seddel på køleskabet. Så husker du den også på de travle dage.
Har du lyst til at gå på opdagelse i flere redskaber? Se alle vores materialer om trivsel til både hjemmet og klassen.
