Kender du det, når en forkert farve kop eller et nej til fem minutter mere bliver til et stormvejr, ingen så komme? Det ene øjeblik er alt fint. Det næste ligger barnet på gulvet i entréen, og du står med jakken i hånden og ved ikke helt, hvad der skete.
Du er ikke alene. Alle børn har brug for hjælp til at styre store følelser, og alle voksne mister tålmodigheden en gang imellem. Barnet er ved at lære noget af det sværeste, man kan lære: at mærke en stor følelse uden at blive væltet af den.
Her får du fem fif til at styrke dit barns reguleringskompetence, derhjemme og i institutionen, og konkrete redskaber, der kan hjælpe undervejs.
Hvad er reguleringskompetence?
Reguleringskompetence er barnets evne til at mærke, forstå og styre sine følelser, sin adfærd og sin krop. Det er at kunne falde til ro efter noget voldsomt, vente på sin tur og sige jeg er vred i stedet for at slå.
Du møder også ordene selvregulering og affektregulering. Affekt er den stærke følelse, der tager over i kroppen, og affektregulering handler om at hjælpe barnet ned igen. Selvregulering er målet på lang sigt: at barnet selv kan finde roen. Dertil kommer barnet gennem mange gange med en voksen ved siden af.
Vær opmærksom på din egen følelsesmæssige respons
Børn lærer ved at se på de voksne. Hvordan reagerer du, når kaffen vælter? Barnet ser det og spejler sig i det.
Du skal ikke være rolig hele tiden. Det kan ingen. Men du kan sætte ord på, hvad du gør: Jeg blev sur, så nu trækker jeg vejret dybt, før jeg svarer. Så viser du barnet, at følelser kan håndteres, og hvordan.
Samregulering: barnet låner din ro
Før barnet kan regulere sig selv, har det brug for, at en voksen regulerer sammen med det. Det kaldes samregulering eller reguleringsstøtte. Barnet låner din ro: din stemme, din vejrtrækning og din krop, der ikke går i alarm.
Midt i affekten virker forklaringer sjældent. Et barn, der er helt oppe i det røde, kan ikke tage imod ord. Gå ned i barnets højde, tal lavt og langsomt, og sig så lidt som muligt. Snakken om, hvad der skete, kommer bagefter, når roen er tilbage.
I institutionen: Aftal i personalegruppen, hvem der tager barnet, når det går op i det røde, så der ikke står tre voksne og taler på én gang.
Skab en stabil og støttende rutine
Børn trives, når de ved, hvad der skal ske. En forudsigelig dag giver barnet mindre at være på vagt over og mere overskud til de store følelser.
Piktogrammer gør rutinen synlig. Morgenrutine-piktogrammerne dækker morgenen fra taske på plads til samling, og de kan hænges op fælles eller lægges på et enkelt barns bord. Skal hele skoledagen hænge på tavlen, har Dagsorden 54 brikker med både tekst og tegning.
Overgangene er ofte der, hvor det går galt: fra leg til aftensmad, fra skærm til seng. Fem minutter mere siger ikke meget til et barn, der ikke kan aflæse et ur. Et sæt med fem timeglas på 30 sekunder til 10 minutter gør tiden til noget, I begge kan se løbe.
Derhjemme: Lav aftenens rækkefølge sammen med barnet og tag et billede af den. Så er det jeres plan, og ikke kun din.
Lær dit barn om følelser
Et barn kan ikke regulere en følelse, det ikke kan sætte navn på. Derfor starter arbejdet med at genkende og navngive. Tal åbent om følelser, også dine egne. Alle følelser må være der. Det er det, man gør med dem, der kan øves.
I kan tegne ansigter, mime følelser eller lege spejl, hvor den ene viser en følelse, og den anden gætter.
Grundfølelser er et følelseshjul med pil, følelseskort og et skrivekort til 3 til 8 år: Jeg bliver sur, når jeg …. Brug hjulet på en rolig dag, ikke kun når det er gået galt. I Mærk Følelserne giver barnet hver følelse en farve og farver bagefter en krop efter, hvor det mærker den. Glæde i maven, nervøsitet i benene.
Du kan læse mere om, hvorfor det er så vigtigt, i vores indlæg om at lære om følelser.
Lær reguleringsstrategier
Når barnet kan mærke og navngive følelsen, er næste skridt at vide, hvad man kan gøre. Strategierne er forskellige fra barn til barn: nogle har brug for at bevæge sig, andre for at trække sig.
Et par selvreguleringsøvelser, der kan bruges med børn i alle aldre:
– Blæs lyset ud: Hold en finger op som et stearinlys og pust langsomt, fem gange.
– Tæl til ti: Højt, langsomt og gerne på fingrene.
– Tryk væggen væk: Pres hænderne mod væggen, så kroppen får noget at gøre med kræfterne.
– Et roligt hjørne: Et sted med en pude og en bog, hvor man må gå hen, uden at det er en straf.
Øv strategierne på en god dag. Et barn i affekt kan ikke lære et nyt værktøj at kende, men det kan bruge et, det kender i forvejen.
Reguleringspakken er vores største redskab til det. Den har over 120 piktogrammer med følelser og strategier som tæl til 10, gå udenfor og kram, tre følelsesplakater og strimler med 2 til 10 pladser. Barnet finder følelsen, lægger den på strimlen og vælger de strategier, der plejer at hjælpe.
Er det vreden, der fylder, så følger Arbejd med regulering: Vrede den som et stormvejr på tre opgaveark: de mørke skyer, der sætter den i gang, tordenvejret, hvor barnet reagerer, og paraplyen, der kan bremse uvejret i tide.
Skab et støttende miljø
Barnet skal mærke, at det er trygt og elsket, også når det har mistet fodfæstet. Anerkend, når det lykkes: Jeg så, at du gik hen i puden, da du blev vred. Det var klogt.
For mange børn er ros svær at tage imod, og så kan samtalen være en bedre vej. I Trivselstanker, den finurlige journal, er der 40 værktøjer om blandt andet fejl, følelser og regulering, og barnet kan udfylde dem sammen med en voksen over et helt år.
Et barn, der kan regulere sig, har lettere ved at tro på sig selv, og omvendt. Læs mere i vores indlæg med 5 fif til at styrke dit barns selvværd.
Følelsesmæssig udvikling: hvad kan man forvente?
Børn udvikler sig i vidt forskelligt tempo, så tag det her som pejlemærker, ikke som krav.
De mindste har brug for en voksen til næsten al regulering. Omkring 3-4 år begynder mange børn at kunne sætte enkle ord på følelser som glad, ked af det og vred, og de kan vente lidt, hvis ventetiden er til at overskue. Omkring 5 år kan mange tale om, hvorfor de blev kede af det, og begynde at bruge en strategi, de har øvet. Men trætte eller sultne falder de fleste tilbage på den voksne.
Undrer du dig over dit barns udvikling, så tal med sundhedsplejersken eller pædagogerne.
Arbejder du med en hel gruppe, finder du flere idéer i indlægget om at styrke børnenes empati og selvregulering.
5 fakta om regulering
– Regulering handler om at kunne mærke, forstå og styre sine følelser og sin adfærd i forskellige situationer.
– Det handler også om kroppen: at kunne finde en balance mellem at være oppe at køre og at være i ro, så man kan lege, lære og være sammen med andre.
– Regulering hænger tæt sammen med de sociale færdigheder. Det er svært at lege godt med andre, hvis man ikke kan vente eller tabe.
– Et barn, der kan finde roen igen, har lettere ved at komme videre efter modgang.
– Regulering udvikler sig over tid, gennem mange gentagelser sammen med trygge voksne.
Det er en proces, og det må tage tid
At styrke dit barns reguleringskompetence sker ikke på en uge. Det sker i de hundrede små situationer, hvor du bliver, trækker vejret og hjælper barnet ned igen.
💚 finurligt fif
Vælg én strategi og øv den, mens alt er roligt, fx at blæse lyset ud ved sengetid hver aften i en uge. Så ligger den klar den dag, der er brug for den.
Er du nysgerrig på flere redskaber til de store følelser? Gå på opdagelse i alle vores materialer om følelser.
