Har du også hørt en elev sige jeg er bare ikke god til matematik, før opgaven overhovedet er læst? Det er en sætning, der lukker døren, inden nogen har prøvet at åbne den.
Det er ikke dovenskab. Som regel er det et barn, der har oplevet at sidde fast nok gange til at konkludere, at det ikke kan. Og du står med femogtyve elever på vidt forskellige niveauer, et pensum, der skal nås, og en time, der går alt for hurtigt. Du kan ikke nå at give hver enkelt mod på matematik én ad gangen.
Men du kan bygge en kultur i klassen, hvor det er normalt at gå i stå, hvor der er flere veje til facit, og hvor tallene bliver brugt til noget. Her får du fem greb til klassen og to afsnit til dig, der gerne vil hjælpe et barn med at blive bedre til matematik, i skolen eller derhjemme.
1. Gør matematik sjov og relevant
Svaret på hvad skal vi bruge det til er bedst, når eleverne kan mærke det selv. Hent opgaverne fra deres hverdag: lommepenge, fodboldresultater, en opskrift, der skal laves til dobbelt så mange, eller en klassefest, der skal købes ind til.
Sjov betyder ikke, at matematikken bliver tyndere. Det betyder, at der er noget på spil, som eleverne gerne vil have til at gå op. En tyver, der ikke rækker til tre varer, er en oplevelse, og så bliver der regnet en gang til.
Netop den situation ligger i En finurlig tur i supermarkedet: et supermarked i A3 med otteogtyve varer, otte indkøbslister der skal regnes sammen, og otte tomme, hvor eleverne selv sætter listen op til en makker. Vil du have et spil, hvor regnestykkerne har et ærinde, så er Mategård et brætspil på en bondegård med 30 spørgsmålskort og spilpenge, der skal holdes styr på.
2. Skab et trygt læringsmiljø
En elev, der er bange for at svare forkert, svarer ikke. Derfor er det vigtigste i en positiv læringskultur, at fejl bliver behandlet som information og ikke som et nederlag. Spørg hvordan tænkte du? før du siger, om svaret er rigtigt. Så får du at vide, hvor misforståelsen sidder, og eleven lærer, at tankegangen tæller.
Del gerne dine egne fejl. Når du regner forkert på tavlen og siger det højt, viser du, at man kan gå i stå og komme videre. Lad eleverne arbejde to og to, så de kan prøve en idé af på en makker, før den skal siges i plenum.
Det hjælper også, når eleverne kan opdage deres egne fejl uden en rød streg. I MatematikBingo finder barnet selv på ni regnestykker med facit mellem 0 og 20, og et forkert facit afslører sig selv, fordi feltet aldrig bliver råbt op. Du finder flere greb i vores indlæg med fem fif til at styrke dit barns selvværd.
3. Differentier undervisningen
Differentiering i matematik handler ikke om at lave femogtyve forskellige opgaver. Det handler om, at alle kan arbejde med det samme emne på det niveau, hvor de lige præcis skal strække sig. Er opgaven for let, keder eleven sig. Er den for svær, giver eleven op, og så er vi tilbage ved jeg er bare ikke god til matematik.
Et godt greb er opgaver med et lavt gulv og et højt loft: alle kan komme i gang, og de hurtige kan blive ved. Et andet er at lade niveauet ligge i materialet og ikke i elevens navn, så ingen kan se, hvem der har fået den lette udgave.
Det gør Vend & Gang, hvor alle spiller samtidig med et almindeligt spil kort, men hver har sin egen tabel på pladen. Hårtimisten findes i tre niveauer: først talgenkendelse, så regnestykker, hvor svaret bestemmer, hvilken strimmel der klippes af, og til sidst frisurer, hvor eleven skal regne baglæns. Vil du bygge et helt forløb op, så læs hvordan man skaber et differentieret matematikforløb.
4. Giv feedback og anerkendelse
Ros virker bedst, når den handler om det, eleven selv kan gøre igen. Du er så klog siger ikke noget om, hvad der virkede. Du tegnede opgaven, før du regnede, og så kunne du se, at der manglede en gør.
Anerkend indsatsen og strategien, ikke kun facit. Og gør fremskridtet synligt: en elev, der i september kunne tiervennerne med fingrene og i november kan dem i hovedet, har lært noget, også selvom der stadig er fejl i prøven.
Feedback skal også være kort nok til at kunne bruges. Ét konkret næste skridt er bedre end en liste med fem.
5. Inddrag spil og materialer
Spil er et af de stærkeste redskaber i en positiv matematikkultur, fordi de gør gentagelse til noget, eleverne selv beder om. Det gælder både spil på skærmen og spil på bordet. Fordelen ved dem på bordet er, at eleverne sidder over for hinanden, taler om regnestykkerne og kan se, hvordan de andre tænker.
Vælg spil, hvor alle er med hele tiden. I Mathswatters ligger 90 dobbeltsidede kort med plus og minus spredt ud på bordet, og fire spillere med hver sin fluesmækker skal være først til et regnestykke, der giver det tal, spinneren viser. Hovedregningen kommer op i tempo, og ingen sidder og venter på tur.
De printbare materialer i shoppen kan printes i klassesæt, og mange af dem kan også vises på smartboardet, så hele klassen kan gå i gang på én gang. Flere idéer finder du i vores indlæg med ti kreative matematikprojekter.
Sådan bliver et barn bedre til matematik
Hvordan bliver man bedre til matematik? Ikke af at sidde en hel søndag med et hæfte. Det, der som regel hjælper, er små ting gjort ofte.
Lidt og ofte. Ti minutter mange dage i træk giver mere end en lang time, der ender i tårer.
Gør de faste ting automatiske. Tiervennerne og de små tabeller skal sidde så fast, at de kan siges uden at tælles. Så er der plads i hovedet til at tænke på selve opgaven.
Sig strategien højt. Spørg hvordan regnede du? og lad barnet forklare. Den, der forklarer, lærer mest, og du opdager en misforståelse, før den gror fast.
Hænderne før papiret. Et barn, der sidder fast, kan tit komme videre med klodser, mønter eller en tegning. Det er ikke at snyde. Det er at se regnestykket.
Til tiervennerne er 10’er-venner på fisketur et spil med terning, hvor barnet skal fiske det tal op, der mangler, før regnestykket giver ti. Og med de matematiske terninger sætter tilfældet opgaven sammen af to tal og et regnetegn, så ingen voksen skal finde på den.
Derhjemme: Du behøver ikke kunne forklare det, som læreren gør. Spil et spil, lad barnet tælle byttepengene, og spørg, hvordan det regnede. Det er nok.
Når modet er væk
Nogle børn har allerede mistet modet på matematik, før de kommer i gang. De undgår opgaverne, bliver urolige før en prøve eller siger, at de ikke kan, selvom de godt kan det meste.
Her hjælper det at starte lige under barnets niveau, så de første opgaver lykkes. Små sejre er det, der bygger modet op igen. Lad barnet være den, der forklarer noget, det kan, til en yngre søskende eller en makker. Og tilføj et lille ord, når det går i stå: du kan ikke endnu.
Bliver det ved, trods ro og små sejre, så tal med barnets matematiklærer. Nogle børn har vedvarende vanskeligheder med tal, og dem kan skolen hjælpe med at afdække. Du kan læse mere i vores indlæg med strategier til at hjælpe børn med matematikangst.
En kultur bygges af små ting
En positiv læringskultur omkring matematik kommer ikke af én stor indsats. Den kommer af de mange små øjeblikke, hvor en fejl bliver et spørgsmål, hvor et spil får lov at tage ti minutter, og hvor en elev opdager, at den faktisk godt kunne.
💚 finurligt fif
Skriv ikke endnu på et skilt over tavlen. Når en elev siger jeg kan ikke, så peg på skiltet i stedet for at diskutere.
Har du lyst til at give flere elever mod på matematik? Gå på opdagelse i vores opgaver og matematikspil eller i de fysiske læringsmaterialer til leg og læring med matematik.
