Kender du dansktimen, hvor du har fundet et spil frem, og det hele alligevel ender i snak om, hvis tur det er? Eller spillet, der var sjovt i ti minutter, men hvor ingen bagefter kunne sige, hvad de havde øvet?
Du har en klasse på vidt forskellige niveauer, en årsplan, der skal nås, og sjældent en ekstra time til at finde det rigtige materiale. Det er ikke lysten til at spille, der mangler. Det er overblikket over, hvilket spil der passer til hvad.
Læringsspil i dansk virker bedst, når spillet er valgt til et bestemt formål og ikke bare til en fredag. Her får du fem trin til at vælge og bruge færdige spil i danskundervisningen, så spillet bliver en del af det faglige og ikke en pause fra det. Til hvert trin får du eksempler på spil, der er klar til at printe eller tage ud af æsken. Vil du hellere lave dit eget, så læs vores guide til, hvordan man laver sit eget læringsspil.
1. Definer læringsmålet
Start med at spørge dig selv, hvad eleverne skal kunne lidt bedre, når spillet er slut. Ikke “dansk”, men noget, du kan høre og se: læse korte lydrette ord uden at gætte, genkende de hyppigste ord på et øjeblik, bruge et forholdsord rigtigt i en sætning. Jo smallere målet er, jo lettere er det at vælge spillet, og jo lettere er det at se bagefter, om det virkede.
Et godt tjek er at spørge: kan spillet vindes uden at bruge det faglige? Hvis ja, bliver det held eller hukommelse, der afgør runden, og så er det dét, der bliver øvet.
Et eksempel er vendespillet med lydrette og lydnære ord. Det har 32 stik, og et stik er ikke to ens brikker, men et billede af en mus og et kort med ordet mus. Barnet skal altså læse for at vide, om de to brikker hører sammen. Er målet de hyppige ord, der ikke kan lyderes, så er bingo med 120 MONSTERORD bygget til præcis den genkendelse: den voksne læser op, og barnet leder på sin plade.
2. Vælg det rigtige format
Quiz, vendespil, ordspil, puslespil, bingo og brætspil træner hver sin ting, og det er værd at vælge formatet ud fra målet:
– Vendespil er godt til par, der hører sammen: billede og ord, ord og betydning, rim.
– Bingo træner at genkende hurtigt, fordi eleven skal finde ordet, mens det bliver læst op.
– Brætspil giver mange små gentagelser, fordi der skal løses noget på hvert felt.
– Puslespil er selvrettende: brikken passer kun ét sted, så barnet kan arbejde alene.
– Quiz og ordspil passer til hele klassen og til repetition af noget, I har arbejdet med.
Til forholdsordene har vi et vendespil med de tolv almindeligste forholdsord, hvor den samme frø og den samme åkande går igen på alle brikkerne. Det eneste, der ændrer sig, er frøens plads, og derfor er det forholdsordet, barnet lægger mærke til. Skal ordene i hænderne, har puslespillet Lær at læse 40 brikker med korte ord i små bogstaver, som skal lægges ved det rigtige billede på rammen.
3. Gør det interaktivt
Et spil bliver kun fagligt, når alle har noget at lave hele tiden. Den største tidsrøver i et klassespil er ventetiden: seks elever om ét bræt betyder, at hver elev er aktiv en sjettedel af tiden. Spil hellere i små grupper på tre eller fire, eller i makkerpar, og lad dem, der venter, have en opgave. Den ene kan være dommer, der tjekker ordet. Den anden kan skrive ordet ned.
Lad også ordene blive sagt højt. Det er, når eleven læser brikken, siger rimet eller bruger ordet i en sætning, at spillet træner det, det skulle.
Alfabetludo er et godt eksempel, fordi reglerne allerede er kendt. Det er almindeligt ludo for op til fire spillere, men felterne undervejs er bogstaver, og de 36 bogstavbrikker i træ samles op og kan sættes sammen til ord, der giver en bonusrunde. Til læsning i bevægelse har Læsespil Havet en A3-plade med 22 felter, hvor barnet læser i sin egen bog og ind imellem skal gabe som en haj eller gå til siden som en krabbe.
4. Tilpas sværhedsgraden
Et spil, der er for let, keder de hurtige. Et spil, der er for svært, får de andre til at give op. Heldigvis kan de fleste spil skrues op og ned uden at skifte spil:
– Læg færre brikker ud. Et fuldt bord i et vendespil er hukommelse, ti par er læsning.
– Spil med billedsiden op først, så barnet bare skal finde parrene.
– Kræv, at ordet bruges i en hel sætning, før stikket tæller.
– Lad den, der ikke kan ordet, få hjælp i stedet for at rykke tilbage.
I indskolingen handler det tit om bogstaver, lyde og de første ord. På mellemtrinnet kan spillet flytte sig over mod betydning og sprogbrug. Til det har vi et vendespil med danske talemåder, hvor den ene brik viser talemåden tegnet helt bogstaveligt, og den anden har talemåden og dens betydning. At jokke i spinaten og at have rundsave på albuerne giver noget at grine af og noget at tale om.
Differentiering er også vigtig for elever med dansk som andetsprog. Du finder flere fif i vores indlæg om undervisning i dansk som andetsprog.
5. Evaluer og tilpas
Efter spillet kommer det, der tit bliver sprunget over: at finde ud af, om det virkede. Det behøver ikke være en test. Brug to minutter på at spørge: Hvilket ord var svært? Hvad lærte du af din makker? Eller lad hver elev skrive tre ord fra spillet på et lille stykke papir, før de går til frikvarter. Så kan du se, hvem der har brug for en runde mere.
Læg også mærke til, hvor spillet gik i stå. Var det reglerne, niveauet eller gruppen? Skriv en lille note på æsken eller i mappen, så næste runde bliver bedre, også hvis det er en kollega, der tager spillet frem.
Online spil eller spil på bordet?
Mange leder efter danske online spil til undervisningen, og de har deres plads: de giver hurtig feedback, og eleven kan øve alene. Men et spil på bordet kan noget, skærmen har svært ved. Eleverne skal tale sammen, vente på tur, forklare hinanden og sige ordene højt. Det er dér, sproget bliver brugt og ikke bare klikket på. Mange lærere bruger begge dele: skærmen til den individuelle træning og bordet til det, der skal siges og deles.
Vores spil er lavet til bordet, gulvet og skolegården. Vil du have flere lege, der ikke kræver andet end en klasse og en tavle, så læs vores indlæg med seks sjove sproglege til danskundervisningen.
Derhjemme
Læringsspil fungerer lige så godt ved køkkenbordet. Den største forskel er, at hjemme er der ingen, der skal nå et pensum, og det kan være en fordel. Spil én runde efter aftensmaden, og stop, mens det stadig er sjovt.
Har I et barn, der ikke vil læse bi, bil og ko, så prøv LORTE-LÆSNING. Det er et læsespil med 63 lydrette ord, der er lidt forbudte eller bare sjove, og en spilleplade med tisklatter og splatlorte, der udløser et læsekort. Latteren er grunden til, at der bliver læst en runde mere.
Har du lyst til mere om at få ordene på plads, så læs vores indlæg om at få styr på stavning.
Et spil med et formål bliver spillet igen
Et læringsspil behøver ikke være nyt for at virke. Det skal passe til målet, have plads til alle ved bordet og kunne skrues op og ned. Så bliver det et spil, eleverne beder om igen, og hver gang de gør det, øver de det, du ville have dem til at øve.
💚 finurligt fif
Skriv læringsmålet på en lille seddel og læg den i æsken sammen med spillet. Så ved du, eller din kollega, med det samme, hvad spillet skal bruges til, næste gang det bliver taget frem.
Er du klar til at finde det spil, der passer til din næste dansktime? Gå på opdagelse i vores læsespil eller i de fysiske læringsmaterialer til leg og læring med dansk.
