Hvorfor hedder det et hus, men en bil? Har du prøvet at svare på det spørgsmål foran en elev, der lige er kommet til Danmark, så ved du, hvor kort svaret er: det gør det bare.
Dansk grammatik er fuld af den slags. Reglerne findes, men undtagelserne er mange, og en elev med dansk som andetsprog skal lære dem samtidig med alt det andet: ordene, udtalen, skolen og kammeraterne. Det er meget på én gang. For eleven og for dig.
Her får du de strategier, vi selv bruger, når grammatikken skal lande hos elever med dansk som andetsprog. Og et afsnit om de regler, der driller mest, så du ved, hvor du skal sætte ind.
Start med de basale elementer
Begynd med de ord, der bærer en sætning: navneord, udsagnsord, tillægsord og forholdsord. Tag én ordklasse ad gangen, og vent med den næste, til den første sidder. Tre på én gang bliver let til ét stort virvar.
Brug gerne ordklassernes danske navne, men tjek, om eleven kender dem fra sit eget sprog som substantiv, verbum eller adjektiv. Mange elever har lært grammatik før, bare på et andet sprog. Så skal de ikke lære begrebet forfra, kun det danske navn.
Med navneordene følger en og et, og her findes der ingen regel, der holder. Lær derfor altid ordet sammen med sit kendeord: ikke hus, men et hus. Hæng de fire former op, så eleven kan slå dem op, mens der arbejdes. Vores A3-tavle om navneord viser dem i ét skema med de samme tre ord hele vejen igennem: et æble, æblet, flere æbler, alle æblerne.
Forholdsordene fortjener deres egen plads, for de er svære at oversætte ord for ord. I vores vendespil med forholdsord er det den samme frø og den samme åkande på alle brikkerne. Det eneste, der ændrer sig, er frøens plads: under, på, foran, bagved og otte andre. Så er det forholdsordet, eleven lægger mærke til.
Grammatikreglerne i dansk, der driller mest
Nogle fejl går igen hos næsten alle, der lærer dansk. Det er ikke tilfældigt. Det er de steder, hvor dansk gør noget andet end mange andre sprog. Kender du dem, kan du øve dem med vilje i stedet for at rette dem hver gang.
– En eller et: Der er ingen sikker regel. Lær ordet med sit kendeord fra starten.
– Bestemt form sidder bagpå: huset, bilen. Men står der et tillægsord foran, flytter kendeordet frem: det store hus, den røde bil.
– Tillægsordet bøjes efter navneordet: en stor bil, et stort hus, store biler.
– Udsagnsordet står på andenpladsen: I dag spiser vi fisk, ikke I dag vi spiser fisk. Begynder sætningen med noget andet end den, der gør noget, bytter de to plads.
– Ikke flytter i ledsætninger: Jeg har ikke tid, men fordi jeg ikke har tid.
– Datid: Mange udsagnsord får -ede eller -te: lavede, spiste. De mest brugte er uregelmæssige: gik, løb, sov.
– Sin eller hans: Ali tager sin jakke er hans egen. Ali tager hans jakke er en andens.
Integrer sproglige aktiviteter
Grammatik sætter sig, når den bliver brugt. Lad eleverne bøje ordene højt, før de skriver dem ned. Øret opdager ofte en forkert form, før øjet gør, og det gælder også for den, der lige er begyndt at lære dansk.
Korte dialoger, rollespil og sange giver de samme sætninger mange gange, uden at det føles som gentagelse. Et spil gør det samme. På spillepladen i ORDKLASSE-RACE med udsagnsord kræver hvert af de 50 felter et udsagnsord: sig det i en bestemt form, bøj det i nutid, datid eller førnutid, eller sæt det i en sætning.
Til en fredag, hvor der skal grines lidt, har Mad Libs ti historier med huller, hvor der står, hvilken ordklasse der skal i. Ordene samles ind, før nogen har hørt historien, så den bliver altid tosset.
Vil du have flere lege, hvor ordklasserne kommer ind ad bagdøren, så se vores seks sjove sproglege til danskundervisningen. Ordkampen dér kan fx kun spilles med navneord.
Arbejd med autentiske tekster
En regel bliver først rigtig, når eleven møder den i en tekst, der handler om noget. Brug de tekster, eleven alligevel møder: en billedbog, en sangtekst, en besked fra skolen eller en seddel fra køkkenet.
Giv eleven én ting at lede efter ad gangen. Find alle udsagnsord i datid. Find tre steder, hvor udsagnsordet står på andenpladsen. Så bliver teksten en skattejagt i stedet for en prøve, og eleven ser, at reglen faktisk bliver brugt.
Vælg tekster, eleven kan genkende sig selv i. En sang, eleven kender melodien til, er lettere at arbejde med end en tekst om noget helt fremmed.
Derhjemme: Læs mælkekartonen, vejrudsigten eller opskriften højt sammen. Spørg: hvad skete der i går? Og lad barnet svare i en hel sætning. Det er datid, øvet ved morgenbordet.
Brug visuelle hjælpemidler
Mange grammatiske regler er lettere at se end at forklare. Farver virker godt: udsagnsordet er altid rødt, navneordet blåt. Så kan eleven se, at det røde ord står på andenpladsen, også når sætningen begynder med I dag.
Klip sætninger op i dele, og lad eleverne flytte rundt på dem. Byg skøre sætninger har ti skabeloner, hvor terningen bestemmer hvem, hvad og hvor. Resultatet bliver skørt, en slange, der græder på månen, og det er meningen. Lad eleverne bagefter flytte hvor frem forrest: På månen græder en slange. Så har de øvet ordstillingen uden at kalde det for det.
Arbejd i små grupper
I en lille gruppe tør flere prøve sig frem. Eleverne kan hjælpe hinanden, og den, der har sproget med sig hjemmefra, kan forklare på en måde, du ikke selv kan. Sæt gerne en elev, der er lidt længere, sammen med en, der er lige begyndt, og lad dem skiftes til at være den, der retter.
Giv gruppen én sætning ad gangen. Alle skriver den på hver sit whiteboard, holder det op, og gruppen taler om forskellene. Hvem skrev et stort hus, og hvem skrev et stor hus? Det er en god samtale, og ingen er blevet rettet foran hele klassen. Seks farvede whiteboards i A4 passer til en gruppe ved bordet, og hvert barn kan kende sit eget på farven.
Et trygt rum er en forudsætning for, at eleverne tør lave fejl højt. Læs mere om det i vores indlæg om at skabe et inkluderende miljø for elever med dansk som andetsprog.
Hvordan bliver man bedre til dansk grammatik?
Det spørgsmål stiller både eleverne, deres forældre og voksne, der selv er ved at lære dansk. Svaret er det samme for dem alle: grammatik bliver bedre af at blive brugt, ikke af at blive læst om.
– Sig sætningerne højt. Øret lærer mønstrene hurtigere end øjet.
– Tag én regel ad gangen, og øv den, til den kommer af sig selv.
– Saml dine egne fejl på en liste, og se på den en gang om ugen. De fleste har tre eller fire, der går igen.
– Læs noget, der er lidt for let. Så er der overskud til at se på formen.
– Skriv lidt hver dag, også selvom det kun er tre sætninger om, hvad du lavede i går.
Og husk, at fejl er et tegn på, at der bliver prøvet. En elev, der skriver i går jeg løbede, har forstået, at datid får en endelse. Det er et skridt frem, ikke en fiasko.
Flere greb til dig, der underviser i dansk som andetsprog, finder du i vores undervisningstips til dansk som andetsprog. Og har du elever på vidt forskellige niveauer, så se vores fem greb til differentiering i danskundervisningen.
Grammatik, der kan bruges
Grammatik er ikke målet i sig selv. Målet er, at eleven kan sige det, hun mener, og blive forstået. Når reglerne bliver øvet i leg, i samtale og i tekster, der handler om noget, bliver de til sprog, eleven kan bruge.
💚 finurligt fif
Vælg én regel om ugen, og skriv den på et kort ved tavlen. Hver gang en elev bruger den rigtigt i en sætning, får klassen en streg. Efter en uge tæller I sammen, og så er reglen blevet fælles.
Har du lyst til at give grammatikken lidt mere leg? Gå på opdagelse i vores materialer til grammatik eller i materialerne til dansk som andetsprog.
